Fuglesangs Cafe og Udstilling
Projektbeskrivelse fra det støttede projekt:
I forbindelse med en allerede eksisterende virksomhed (Fuglesang Besøgshave og Plantecenter) vil jeg etablere et produktionskøkken med tilhørende café og toilet. Hovedvægten vil blive lagt på produktion af fødevarer (Eddiker, marmelader, snaps m.m.), som er baseret på frugter og bær, som kan hentes i haven. Desuden vil der blive etableret en skovhave, hvor jeg især vil udnytte de specielle vejrforhold vi har på Bornholm, så der kommer til at vokse specielle frugter så som daddelblommer, honningbær, spiselige blomster med mere, som blandt andet vil blive brugt i caféen. I bygningen vil der desuden være mulighed for andre iværksættere at etablere sig, det vil reducere den enkeltes omkostninger, desuden vil det trække flere potentielle kunder til, når der er flere aktiviteter samlet på det samme sted.
Jeg forventer at projektet efter et par år vil genererer et årsværk, og på længere sigt sandsynligvis to. Desuden forventer jeg, at der vil blive mulighed for at 2-3 iværksættere kan få mulighed for at etablere sig i vores lokaler, dermed vil projektet kunne generere 3-5 årsværk i løbet af et par år.