Krogsholm Produktionslokale
Projektbeskrivelse fra det støttede projekt:
Vi ønsker at bygge et produktionskøkken med maskinlinje til forarbejdning af frugt og grønt. Vi er nået et punkt hvor vores nuværende produktionskøkken er for småt, vores arbejdsgange for tidskrævende, Low Tech produktion, for lille produktion i forhold til efterspørgsel og for lav udnyttelsesprocent af vores råvarer. Ved at bygge et produktionskøkken med maskiner til forarbejdning og tapning af frugt vil vi kunne producerer en stor mængde af færdigvarer, (forskellige moster og frugtsafter, eddike). Vi vil opnå højere udnyttelsesprocent af vores råvarer pga. mindre spild/frasortering ved rettidig forarbejdning. I dag når vi ikke at udnytte de sidste ca. 10 tons æbler der stadig hænger tilbage på træerne hvert efterår. Desuden vil vi være mere fleksible mht. emballage størrelse og mængde og dermed kunne tilfredsstille andre kunde segmenter. Nu produceres hovedsageligt æblemost på 0,75 l flasker til private. Restauranter og cafeer efterspørger drikkelse på 0,25l og 0,5l flasker som vi vil få mulighed for at efterkomme.
Når produktionen er stor nok påtænker vi at opsøge cafeer i hovedstadsregionen for afsætning.
Med det nye maskinanlæg vil vi kunne producere mere på kortere tid. Tiden vi ”sparer” vil give os mulighed for at udvikle nye produkter inden for frys/vakuumpakkede frugt. Her tænker vi på æblebåde til kage og små portioner frugt til smoothies. Vi forventer også at kunne øge mængden af presning af æbler til most for private, hvilket vi ikke har gjort så meget reklame for før. Et nyt produktionskøkken vil mindske vores fysisk hårde manuelle arbejde pga. mere automatik og være med til at fremtidssikre vores virksomhed, så vi også kan overkomme det om 10 år.
Vores målgrupper er lokalt på Bornholm, lokale forbrugere og turister. Ved en øget produktion i nyt produktionskøkken får vi mulighed for at ramme nye kundegrupper f.eks. cafeer, restauranter, lokale brugser, specialbutikker, Folkemødet og andet. Øget produktion af færdigvarer giver også mulighed for at sælge uden for øen og målet er på sigt også at sælge via online webshop.
Vores visioner for fremtiden er, at det på kort sigt bliver muligt at udnytte vores nuværende produktion af råvarer nær 100% og dermed får mulighed for ansættelse af 1-2 medarbejdere.
Det færdige projekt, (industrikøkkenet med mosteri) vil skabe en betydelig omsætning. Det vil gøre det muligt at udnytte hele mængden af frugt og grønt som vi på nuværende tidspunkt producere. Produktionen af most og frugtsaft vil blive hurtigere, større mængder kan forarbejdes og det giver os mulighed for at udvide arealet med frugt og dermed øge omsætningen hvilket også vil skabe nye jobs. Projektet er med til at bevare vores job, da det i dag er meget fysik krævende arbejde med mange tunge løft. Maskine linjen vil afhjælpe dette betydeligt. En øget omsætningen gør det muligt at ansætte personale både i marken og i forarbejdningen af frugt og grønt.