Nyker Multiaktivitetsplads

Projektbeskrivelse fra det støttede projekt:

Projektet har til formål at fremme og vedligeholde sociale relationer i lokalsamfundet samt inspirere til leg og anden fysisk udfoldelse og dermed være en del af grundlaget for en sund livsstil.

Vores Lokale Udviklingsplan fra 2015 har overskriften "Nyker - børnefamiliernes by". I en tid med et stærkt faldende befolkningstal på Bornholm har vi derfor gennem årene haft fokus på, hvordan vi kunne profilere for forsat være et attraktivt samfund at leve i.
Strategien "Nyker - børnefamilernes by" er lykkedes. Aldersfordeling i byen er i dag præget af langt flere børn end vi ser det i de fleste andre bornholmske lokalsamfund (Kilde: www.bornholmerbanken.info). Det afspejler, at byen fik etableret en privatskole i 2005, har en meget aktiv idrætsforening, har en børnehave og en Lokal Brugs, et rigt foreningsliv og kirkesamfund og således stadig har de basale tilbud til børnefamilier i behold. Projektets forventede resultater og effekter er således at styrke byens profil som børneby og stimulere til en forsat tilflytning af børnefamilier.